Content marketing- og email-marketing strateg og copywriter med over 30 års erfaring fra både trykte og online medier. Driver i dag content marketing- og tekstbureauet webtextshop I/S, der leverer tekster og indhold til en række af Danmarks største SEO-bureauer og virksomheder
Blog Layout
Skrevet af:
Benny Christen Grandahl
Underrubrikken – den oversete genvej til bedre placeringer i søgeresultaterne
Underrubrikken – også kaldet manchetten – øger dine chancer for at holde de besøgende længere på siden, fordi den nemt fanger deres opmærksomhed lige under overskriften. Det gør den perfekt til at uddybe overskriften og sælge indholdet på siden ind. Læs med her og lær, hvordan du bruger underrubrikken til at skabe bedre placeringer i søgeresultaterne.
Det er efterhånden mange år siden, on-page SEO-arbejde kun handlede om at placere dine søgeord de rigtige steder i de rigtige heading-tags og det rigtige antal gange i indholdet på de enkelte sider. I dag bruges heading-tags primært til at forstå, hvordan dit indhold er struktureret, samt hvad teksten og de enkelte afsnit i den handler om.
I stedet handler SEO-arbejdet for dig som tekstforfatter meget om bl.a. at holde de besøgende længst muligt på siden. Det bekræfter nemlig Googles vigtige Rank Brain-”algoritme” i, at din side var den rigtige at vise for den pågældende søgning.
Det kan du gøre dels ved at servere noget godt, gennemarbejdet kvalitetsindhold, og dels ved at bruge forskellige visuelle elementer, som fanger de besøgendes opmærksomhed. F.eks. i form af punktopstillinger og et alt et for overset element på mange hjemmesider. Nemlig underrubrikken.
Hvad er en underrubrik?
Underrubrikken blev oprindeligt anvendt til at opsummere det vigtigste i en avisartikel. Derved kunne du hurtigt få et overblik over døgnets nyheder, blot ved at læse overskrifterne og underrubrikkerne i alle artiklerne i den trykte avis.
Var der nogle af nyhederne, som du fandt ekstra interessante, kunne du så efterfølgende dykke ned i teksten og læse detaljerne.
For at gøre underrubrikken nem at få øje på, var den formateret mere fremtrædende end brødteksten på siden – typisk med en større skrifttype og holdt i fed skrift.
Overlevede kun hos nyhedsmedierne
Men hvor vore dages online nyhedsmedier stadig anvender en underrubrik – eller manchet, som den også kaldes – fandt underrubrikken aldrig vej til andre former for hjemmesider. Sandsynligvis fordi, de færreste havde en journalistisk baggrund. Og muligvis også fordi underrubrikken aldrig fik dens eget HTML-tag.
Derved blev det ikke en parameter, som SEO-folk og hjemmesideejere havde fokus på – og det er en skam.
Derfor giver det god mening at bruge en underrubrik
For det er en god ide at bruge en underrubrik. Ikke bare i nyhedsartikler og blogindlæg. Men på alle sider på din hjemmeside.
Derved øger du chancerne for, at de besøgende får det vigtigste budskab med fra siden. Så læser de ikke andet end overskrift og underrubrikken, har de fået det vigtigste med – ganske som avislæserne i gamle dage.
BONUS: Formulerer du underrubrikken rigtigt, øger det også chancerne for, at de begynder at læse resten af indholdet.
Hvordan skriver du en god underrubrik
En god underrubrik gengiver konklusionen eller de vigtigste pointer fra teksten på siden på en sådan måde, at det giver de besøgende lyst til at dykke ned i indholdet.
Ved at gøre de besøgende nysgerrige på at finde ud af, hvordan du er kommet frem til det, du skriver i underrubrikken, vil de oftest begynde at skimme artiklen for at finde baggrunden for det, du postulerer i den.
Bruger du desuden sidens mellemrubrikker (H2’ere) til at indikere, hvor de kan finde disse informationer, øger det chancerne yderligere for, at de besøgende bliver hængende.
Afslutter du underrubrikken med et Call To Action, der lover dem løsningen på deres problemer, taler ind til deres frygt, eller deres grådighed, vil det yderligere øge chancerne for, at de besøgende kaster sig over din tekst.
Genindfør underrubrikken, og øg din sides placeringer i søgeresultaterne
Så ved at genindføre underrubrikken i dine tekster på hjemmesiden, kan du nemmere få lokket folk i gang med at læse indholdet.
Det er ganske simpelt: Bare skriv underrubrikken efter den opskrift, jeg har uddybet i denne artikel
og formatér den med fed skrift, når du sætter siden op – eller vælg en anden og større skrift til den. Så har du skabt et element på siden, der skiller sig grafisk ud, og fanger de besøgendes opmærksomhed.
Derved bliver de længere på siden, så den kommer til at se mere tillokkende ud i Rank Brains ”øjne”.
Derfor giver det god mening at begynde at bruge underrubrikker – jo før, jo bedre!
Forslag til gæsteindlæg sendes til [email protected]
Ingen risiko
Hvis du publicerer indhold skrevet med hjælp fra Contentbeak, og det ikke øger dine salg, leads eller
placeringer på Google, får du de sidste 3 måneders abonnement tilbage.
Når Google skal danne sig et indtryk af, hvad din webside handler om, bruges bl.a. den særlige TF*IDF-algoritme. Den er opfundet 16 år før stifteren af Google blev født, og spiller en afgørende rolle for, hvordan dine webtekster bliver indekseret af Google. Derfor bruger vi den også i ContentBeak, når vi skal hjælpe dig med at skabe tekster, der ranker bedst muligt i søgemaskinerne. Læs med, og få styr på, hvad TF*IDF kan gøre for dine placeringer i Google!
Skal du have flest mulige mennesker til at forstå det, du skriver? Så skal du sørge for at skrive det, så alle kan forstå det. Og vil du have et mål for, hvor let din tekst er at forstå? Så er lix-tallet en god rettesnor for præcis det.
Skal du have flest mulige mennesker til at forstå det, du skriver? Så skal du sørge for at skrive det, så alle kan forstå det. Og vil du have et mål for, hvor let din tekst er at forstå? Så er lix-tallet en god rettesnor for præcis det.
Der er selvfølgelig allerede måder, hvorpå du kan få en idé om, hvordan dine bruger konsumere dit indhold. Du kan eksempelvis allerede nu finde gennemsnitlig tid på siden i Google Analytics. Det tal kan du finde under Adfærd > Sideindhold > Alle sider. Her kan du se, hvilke sider der er er besøgt - og selvfølgelig den førnævnte gennemsnitlige tid på hver side, men der er nogle forskellige årsager til, at denne metrik ikke er 100% retvisende. Én grund er, at jeg godt kan tilgå dit blogindlæg, men måske blive distraheret af noget andet og derfor minimerer dit indhold. I så fald vil Analytics tælle min tid på siden i op til 30 minutter og herefter vil den registerede session udløbe. Det kan også være, at jeg har fundet dit blogindlæg, men igen i blev distraheret kort, og derfor aldrig kom i gang med at læse det. Jeg lukker derfor vinduet igen efter 1 minut. Har jeg læst dit indhold? Det vil du måske umiddelbart udlede i dine Analytics-data, men virkeligheden var desværre en anden. Sidst, men ikke mindst, kan jeg have fundet dit blogindlæg, hurtigt scrollet det igennem, men ikke rigtige have læst det. Surt show. Der er altså masser af muligheder for Analytics til at give dig misvisende data. Med nedenstående guide prøver vi at komme tættere på virkeligheden.
De kommende dage vil årets første store Google opdatering rulle ud på alle sprog. Den er direkte målrettet godt indhold eller mangel på samme. Google har opfordret alle tekstforfattere til at stille sig selv følgende spørgsmål - når de skal lave eller opdatere indhold på nettet. Spørgsmål om indhold og kvalitet Leverer indholdet originale oplysninger, rapportering, forskning eller analyse? Indeholder indholdet en væsentlig, komplet eller omfattende beskrivelse af emnet? Indeholder indholdet indsigtsfuld analyse eller oplysninger udover det sædvanlige? Er indholdet blot en kopi fra andre kilder eller er det omskrevet så det giver en betydelig merværdi? Indeholder overskrift og / eller sidetitel en beskrivende, hjælpsom oversigt over indholdet? Undgår overskrift og / eller sidetitel at overdrive eller chokere? Er det den slags side, du gerne vil bogmærke, dele med en ven eller anbefale? Vil du forvente at se dette indhold i et trykt magasin eller bog? Spørgsmål om ekspertise Præsenterer indholdet oplysninger på en måde, der får dig til at stole på det, såsom klar kildehenvisning, bevis for den involverede ekspert, baggrund om forfatteren eller den side, der udgiver indholdet, f.eks. Gennem links til en forfatterside eller en "Om os" side? Hvis du undersøgte hjemmesiden der producerede indholdet, ville du da få et indtryk af, at det er en autoritet du kan stole på eller som er bredt anerkendt indenfor emnet? Er dette indhold skrevet af en ekspert eller entusiast, der beviseligt kender emnet godt? Er indholdet fri for let faktuelle fejl? Vil du have det godt med at stole på dette indhold til problemer, der vedrører dine penge eller dit liv? Præsentations- og produktionsspørgsmål Er indholdet fri for stavefejl eller stilistiske problemer? Er indholdet produceret godt, eller forekommer det sjusket eller hurtigt produceret? Er indholdet masseproduceret af eller outsourcet til et stort antal forfattere eller spredt over et stort netværk af sider, så de ikke får så meget opmærksomhed eller pleje? Har indholdet en overdreven mængde annoncer, der distraherer eller forstyrrer hovedindholdet? Vises indholdet godt på mobile enheder? Sammenlignende spørgsmål Indeholder indholdet en betydelig værdi sammenlignet med andre sider i søgeresultaterne? Ser det ud til, at indholdet tjener de ægte interesser hos besøgende på hjemmesiden eller ser det ud til at eksistere udelukkende for at ranke godt i søgemaskinerne? Du har brug for hjælp når du skal lave godt indhold Hvis du ikke har 100% styr på hvilke søgeord dine potentielle besøgende bruger, eller hvad deres intention er, taber du. Da jeg startede udviklingen af Contentbeak for over et år siden, var det fordi jeg selv manglede et værktøj som kunne sikre godt indhold. Med data fra Google Ads og Google Suggest samt en hjemmebygget scraper som henter alt indhold fra top 15 af Google, kan jeg i dag analysere mig frem til hvilke søgeord og intentioner de potentielle brugere har indenfor et givent søgeord. Denne opdatering fra Google er ikke kun godt for Contentbeaks eksistens, men også for dig som bruger. Lad os skabe bedre indhold sammen.
Jakob hamrer løs på skrivemaskinen og er snart klar til at give dig guld ...
Er du ikke er gået i gang med SEO, fordi du tror, at SEO-tekster er dårlige tekster? Så læs med her, for med den antagelse går du glip af mange besøgende, kunder og kroner, og antagelsen er direkte forkert. Det har altid været Googles fornemmeste opgave at give mennesker de bedste svar på deres søgninger. Og før Googles søgerobotter blev så dygtige, som de er nu, var konklusionen: ”En tekst, hvor ordet ”pære” indgår mange gange, er en god tekst om pærer. Derfor placerer vi den pågældende tekst højt, når nogle googler ”pære”.” Med andre ord blev vi SEO-skribenter honoreret for søgeordsspam. Så, ja, engang var SEO-tekster virkelig dårlige tekster. Robotterne er heldigvis blevet meget mere intelligente siden dengang. Nu vurderer de en tekst ud fra flere hundrede forskellige faktorer, der alle handler om, hvorvidt læseren får en god oplevelse af at læse teksten. Derfor laver vi, SEO-skribenter, selvfølgelig ikke søgeordsspam mere. Og det har vi ikke gjort længe.
SEO-tekster. Hold op, det begreb er efterhånden blevet brugt meget og i forskellige sammenhænge. Det er egentlig en ret farlig cocktail, da det typisk refererer til de ”gamle dage”, hvor alt handlede om at mase det primære søgeord ind i en tekst så meget som overhovedet muligt. Ligesom dinosaurerne er ”SEO-tekster” kun noget, der bliver brugt i fortællinger inden sengetid. Alternativt fremgår det måske i nogle gamle tidsskrifter. Betydningen ”SEO-tekster” har nemlig gennemgået en radikal ændring, og nu handler det i langt højere grad om kvalitet, forståelsen af søgehensigten, men selvfølgelig også brugen af de rette søgeord. Alt det – og meget mere – kigger jeg nærmere på i teksten nedenfor, så du får fyldt dit arsenal op med de nyeste våben, så du kan skrive den moderne ”SEO-tekst”.
